Hanne Ingeborg:
Egentlig startede jeg med at male akvarel, men de sidste 20 år har jeg udelukkende malet oliemalerier. Jeg maler med olie, der er vandbaseret. Det er et materiale, der samtidig med, at det bevarer oliens elasticitet og langsomme optørring, er fri for giftige dampe.
Jeg har deltaget i mange kurser og inspirationsgrupper gennem årene. Desuden har jeg en baggrund som billedkunstlærer og har undervist i mange år både i folkeskolen og ungdomsskolen.
Inspirationen til mine motiver henter jeg fra hverdagen men ofte også fra rejser. Jeg fotograferer og bruger fotografiet som oplæg til mine billeder. Det er udfordrende at bevæge sig fremad i processen fra det naturalistiske oplæg til det færdige billede.
Jeg leger med motivet uden dog helt at slippe det genkendelige.
Det er spændende at arbejde på at få form og farver til indgå i en højere enhed.
At fremstille ting giver mig en tilfredsstillelse og glæde– en glæde som kan genkaldes når man ser tingene igen. Træ og metal er de materialer, som jeg arbejder mest med.
At lave en lille hylde af fyrretræ, at dreje en skål eller andet af en elmeknude fx eller finde formen på et hus med bladguld på taget fra et af mange forskellige træstykker, det er en tilfredsstillelse for mig. At lave smykker – flettet eller støbt i materialerne sølv og bronze har ført mig frem til at forme og støbe større figurer.
Det er vigtigt for mig, at jeg selv laver det hele fra ide til færdigt produkt. I den proces arbejder jeg med at fjerne det, jeg synes, der er overflødigt og prøver at finde frem til materialets enkle form.
Hanne Ingeborg: